Børnehavebarn kvæstet på legeplads

Et børnehavebarn i Silkeborg kom alvorligt til skade på en legeplads torsdag. Hun ligger nu i respirator.

fribornehave_0_0.jpg

En lille pige kom torsdag klokken 12.30 alvorligt til skade på daginstitutionen Børnegården i Alderslyst i Silkeborg.

Pigen legede på børnehavens legeplads, da en stolpe faldt ned og ramte hende hårdt i hovedet, så hun blev slået bevidstløs. Pigen er nu lagt i respirator, til hendes tilstand er stabil.

- Pigen legede sammen med to andre i en hængekøje ude på legepladsen. Hængekøjen sidder fast på nogle stolper, der minder om en slags telefonpæle, da den ene af dem pludselig knækkede, siger Ken Engedal, der er børne- og familiechef i Silkeborg Kommune, til tv2oj.dk.

Midt og Vestjyllands politi og teknologisk Institut har i nat og i morges undersøgt legepladsen for at sikre, at en lignende ulykke ikke kan ske igen.

Børnehavens personale gav pigen førstehjælp og ringede 112, hvorefter hun blev kørt kørt til hospitalet i Aarhus.