Børn fundet i god behold

Siden klokken fire onsdag eftermiddag har politiet søgt efter to drenge, som var blevet set på isen ud for Struer. Politiet frygtede at de var gået gennem isen, men børnene er fundet igen i god behold.

Da redningshelikopteren kom til Struer for at søge efter de to drenge, gik der ikke særlig lang tid, før eftersøgningen kunne afblæses.

To drenge på 10 og 12 år blev nemlig nysgerrige, og da politiet udspurgte dem lidt, indrømme de, at det var dem, der havde været ude på fjorden.

Frygtede det værste

Siden klokken fire onsdag eftermiddag har patruljer og senere en redningshelikopter søgt efter to drenge ud for Struer.

Klokken fire onsdag eftermiddag så en buschauffør to børn gå på isen ved dæmningen nord for Struer. Han ringede til politiet, som sendte en patrulje ud.

Men da politiet kom til Struer, kunne de ikke se de to børn. Derfor blev eftersøgningen sat i gang.

De to drenge er nu blevet kørt hjem af politiet.