Borgmestre vil redde ensemble

Borgmestre vil redde ensemble

Fire borgmestre fra Morsø, Thisted, Skive og Viborg har haft foretræde for Folketinget Kulturudvalg - og de politiske reaktioner er positive.

Det Jyske Ensemble har fået frataget sin statsstøtte og ser dermed ud til at lukke fra 2011. Hvis det sker, har det gamle Viborg Amt ikke længere sit eget klassiske orkester.

Kulturordfører Mogens Jensen fra Socialdemokraterne vil hjælpe ensemblet, blandt andet ved at fjerne det årlige statslige tilskud på 12 millioner kroner om året til Schaufuss-balletten og bruge en del af pengene på Det Jyske Ensemble.

Men det er ikke kun Socialdemokraterne, der vil hjælpe ensemblet. Efter samrådet i Kulturudvalget lød der også positive toner fra Venstre og Dansk Folkeparti.

På videoen herover er det Venstres kulturordfører, Troels Christensen.