Borgmestre vil have 16 års valgret

Halvdelen af borgmestrene i Region Midtjylland mener det er en god idé at sætte valgretsalderen ned til 16 år.

Valgret.jpg

Borgmestrene i Region Midtjylland og i Region Hovedstaden er mest begejstrede for idéen om, at unge skal have lov til at stemme allerede fra de fylder 16 år. Halvdelen mener det er en god idé eller en meget god idé at sænke valgretsalderen.

Det viser en Gallup-undersøgelse, som Dansk Ungdoms Fællesråd har bestilt.

Modstanden er til gengæld størst i Region Nordjylland og i Region Sydjylland, hvor kun 20% af borgmestrene går ind for 16-års valgret.