Borgmester: Vi har ikke råd til flere flygtninge

Borgmesteren i Vesthummerlands Kommune siger stop. Han mener ikke, kommunen har plads til flere flygtninge. Ifølge ham skal kommunen spare på kernevelfærd for at få råd til at huse og integrere 109 flygtninge i 2016.

091015flygtninge2.jpg

Borgmester i Vesthimmerlands Kommune Knud Kristensen (Kons.) råber vagt i gevær. Han mener ikke, kommunen kan rumme flere flygtninge, uden det går ud over velfærden. Det skriver bt.dk. 

- Vi har besluttet at lukke et ældrecenter og overvejer at lukke tre mindre skoler. Hvis vi også skal finde penge til denne her opgave, så må vi tage turen en gang til. Så må det vær andre skoler, andre plejecentre og forringelser på institutionsområdet, siger han til BT. 

Vesthimmerlands Kommune huser i forvejen 450 asylansøgere udover de 106 flygtninge, der ankommer til kommunen i 2016. 

Borgmesteren mener, at det er uretfærdigt, at kommunen skal betale for flytningene, når der er tale om en national udfordring. Han synes slet ikke, at de mange flygtninge skal placeres i de mindre byer. 

- Med den flygtningestrøm, der er på vej til Danmarkog ikke ser ud til at stoppe foreløbig, bliver vi nødt til at lave nogle flygtningebyer. Det bør blive i de større byer, så de ikke bliver en belastning for de mindre kommuner, der ikke har faciliteter til at kunne rumme dem. Det vil også give flygtningene mere anstændige boligforhold, end de får nu, siger han. 

Når kommunerne modtager flygtninge med opholdstilladelse, er det den enkelte kommunes ansvar at sikre en bolig og at tilrettelægge et integrationsforløb.