Borgmester tæt på at lukke varmeboring

Søren Pape Poulsen har mistet tålmodigheden med geotermisk projekt. - Jeg er ikke ligeglad med andres penge, som Viborg Fjernvarme har været, siger han.

Det store projekt med at bore efter varmt vand i undergrunden i Kvols ved Viborg hænger i en tynd tråd.

Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen (C) har mistet tålmodigheden med det skandaleramte projekt og er meget tæt på at stoppe boringen.

- Vi kan komme dertil, hvor vi må stoppe med at bore. Det skal vi snart have truffet en beslutning om i byrådet. Nu har vi overtaget projektet, og jeg er ikke ligeglad med andre folks penge, som Viborg Fjernvarme har været indtil nu, siger Søren Pape Poulsen til TV/MIDT-VEST.

Kræver ansvaret placeret

Regningen for projektet er vokset til 130 millioner kroner og ender hos fjernvarmeforbrugerne. De kan i værste fald se frem til at betale 900 kroner ekstra om året de næste 20 år.

Flere af forbrugerne vil nu have placeret et ansvar i sagen, og derfor er der onsdag aften ekstraordinær generalforsamling med over 500 tilmeldte i Viborg Fjernvarme. TV/MIDT-VEST dækker generalforsamlingen og sender blandt andet live i 19.30-udsendelsen.

Søren Pape Poulsen - jeg er ikke ligeglad med andre menneskers penge:

00:23 Luk video