Borgmester meldt for bedrageri

En borger i Herning Kommune har meldt borgmester Lars Krarup til Politiet for bedrageri.

Lars Krarup 2.jpg

Det er sagen om opkrævningen af ulovlige gebyrer, der har fået Peter Langborg til at melde kommunen til politiet. 

- Vi skal kunne stole på vores politikere og vi skal kunne stole på at det de sender ud til os det er lovligt og er gjort på et lovligt grundlag, siger han om baggrunden for sin anmeldelse.

120.000 ulovlige fakturer

Gennem 2011 har Herning Kommune opkrævet fem kroner i ekstra gebyr på 120.000 fakturaer. Fakturaer, der er fulgt lagt på opkrævningen for børnepasning, ældremad og ejendomsskat.

Stopper opkrævning

Det har i alt givet kommunen en indtjening på 600.000 kroner. Men gebyrerne er ulovlige. Byrådet besluttede i tirsdags at stoppe den ulovlige opkrævning, men tøver med at betale pengene tilbage.

Dyr administration

Borgmester Lars Krarup, Venstre, vedkender, at borgerne i princippet har ret til at få de ulovligt opkrævede penge tilbage, men vurderer, at omkostningerne til administrationen af en tilbagebetaling vil være for store.

Trækker ikke anmeldelsen

Skulle kommunen alligevel beslutte sig for at betale borgerne tilbage, får det ikke anmelderen til at overveje at trække sin anmeldelse tilbage.

- Ulovlighederne er begået, og går der en ind i Føtex og stjæler for fem kroner, så er det for sent, når det er sket, siger Peter Langborg.

2:01
En borger i Herning Kommune har meldt borgmester Lars Krarup til Politiet for bedrageri, efter kommunen i et år har opkrævet ulovlige gebyrer.