Borgmester klager til Stormrådet

Stormrådet mener ikke, at Struer blev ramt af stormflod. Men rådet bør genoverveje sin beslutning, mener Niels Viggo Lynghøj.

121213_Struervand.jpg

Borgmesteren i Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj (A), er stærkt utilfreds med, at Stormrådet ikke mener, at den vestlige del af Limfjorden blev ramt af stormflod efter orkanen i sidste uge.

Borgmesteren har derfor sendt et brev til Stormrådet, hvor han opfordrer til, at man genovervejer beslutningen, så Struer også får status af stormflodsramt.

- Vi har taget utroligt mange billeder af den oversvømmelse, der var en følge af stormen i Struer by og kommunen som sådan. De dokumenterer klart, at det var meget voldsomt også her i Struer Kommune, siger Niels Viggo Lynghøj til TV MIDTVEST.

Stormrådets afgørelse er altafgørende for, om man kan få erstatning for oversvømmelserne. Hvis man ikke har været ramt af stormflod, kan man typisk ikke få erstatning fra forsikringsselskaberne.

Skrivebordsberegninger

Borgmesteren forstår ikke, hvorfor rådet har truffet sin beslutning ved blandt andet at lave et gennemsnit af målinger i Skive og Lemvig.

- Det er jo rene skrivebordsberegninger. Man må ud på stedet og se, hvor omfattende det har været. Og vi har klar dokumentation for, at der stod vand fra fjorden op i byen, og det må være på den baggrund, at man beregner den her situation, siger borgmesteren.

Niels Viggo Lynghøj forklarer her, hvorfor kommunen klager til Stormrådet:

1:36
Niels Viggo Lynghoej om henvendelse til stormraadet

 

TV MIDTVEST sendte i tirsdags dette indslag om konsekvenserne af Stormrådets afgørelse:

1:57

 

Dagen efter stormen sendte TV MIDTVEST dette indslag om oversvømmelser i blandt andet Struer:

3:45
Stadig drama efter stormen. Bodil førte forhøjet vandstand i Limfjorden med sig: