Borgmester bringer åbent brev på Facebook og beklager fejl

Borgmester for Vesthimmerlands Kommune Knud Kristensen beklager på socialt medie og håber på at kunne genoprette tillid.

Knud Kristensen
Foto: Arkiv

Borgmesteren fra Himmerlands Kommune har nu evalueret forløbet i sagen, hvor han har været inhabil i forbindelse med et økonomiudvalgsmøde. Her erkender han blankt at ahve givet urigtige oplysninger til tilsynet.

Borgmester Knud Kristensen (C) har efter møde med sin gruppe valgt at gå på Facebook med et åbent brev til økonomiudvalget med håbet om, at han kan genetablere tilliden til hans person.

Her et uddrag af brevet, som blev lagt ud søndag formiddag: 

0:41
Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune - minus Knud Kristensen selv - retter skarp kritik mod borgmesterens troværdighed i en sag om ungdomsboliger.

ÅBENT BREV TIL ØKONOMIUDVALGET.
- Igår afholdte jeg evalueringsmøde med min gruppe efter den seneste tids mediestorm, hvor vi gennemgik sagen fra start til i dag. Herved er jeg er blevet opmærksom på, at jeg har begået 2 fejl.

- Den første fejl består i, at jeg har oplyst til tilsynet, at jeg havde rådført mig med min kommunaldirektør om habilitetsspørgsmålet, inden jeg gik til økonomiudvalgsmøde d. 14/9. Dette er ikke sket før efterfølgende.

- Dernæst indledte jeg procespunktet med at informere om de 4 interessenter, der skulle have foretræde for økonomiudvalgets næste møde, for netop at præsentere deres projekter – samtidigt vælger jeg at oplyse økonomiudvalget om, at det ene af projekterne ligger i et industriområde. Denne oplysning betyder at jeg går ind i sagsbehandlingspunktet, hvilket er 2. fejl, da jeg så er med i behandlingen af punktet og dermed inhabil. Det beklager jeg inderligt. Det ændrer ikke ved tilsynets svar og konklusion. 

- Jeg har dernæst noteret mig, at økonomiudvalget ikke længere har tillid til Borgmesteren, hvorfor jeg vælger at underrette jer i dette åbne brev, skriver bormesteren.

Læs mere på Facebook.