Borgmester afviser kendskab til censur

Borgmester Torben Nørregaard kendte ikke noget til, at en topembedsmand i Ringkøbing-Skjern kommune fjernede underskriftslister fra biblioteket i Ringkøbing.

underskriftsliste_type1.jpg

Borgmester Torben Nørregaard afviser påstanden om at han har haft indflydelse på beslutningen. Den er truffet af direktionen alene, siger han. Selv fik han først kendskab til beslutningen om at fjerne underskriftslisterne, da TV/MIDT-VEST begyndte at interessere sig for sagen.

Han støtter topembedsmændene og afviser, at der er tale om censur fra hans side. Han ønsker nu klare regler:

- Jeg synes, det er rimeligt, at vi finder ud af, hvad der må ligge fremme på de kommanale steder, hvor borgerne kommer. Må alle mulige lister ligge fremme eller skal vi sætte grænser eller må der ikke ligge noget, siger han.