Borgere stoppede tyv: Nu er han dømt

Borgere stoppede tyv: Nu er han dømt

En mand fra Letland skal i fængslet og er blevet udvist efter indbrud. Tyven blev stoppet takket være en gruppe vakse borgere.

Fire måneders fængsel og udvisning af Danmark i seks år. Sådan lød dommen over en 41-årig mand fra Letland, der i maj blev stoppet af en gruppe borgere i Lem ved Ringkøbing.

Den 41-årige lettiske mand brød først ind i en kælder, hvor han stjal nogle smykker. Senere begik han indbrud i en blomsterbutik, inden han fortsatte til byens bager. Her stoppede tyvetogtet for den 41-årige. En gruppe borgere havde opdaget manden og pågreb ham.

Tyven blev dømt for alle tre forhold og et forsøg på tyveri i Ribe. 

- Det er jeg godt tilfreds med. Han fik kun stjålet for omkring 1000 kroner, siger Jesper Klyve, Anklagerfuldmægtig, Midt- og Vestjyllands Politi. 

Den dømte nægter sig skyldig og har anket dommen til landsretten.

Indslag fra den 9. maj 2015:

01:18 Luk video