Bording i skolefodbold-finale

Bording Skoles piger har spillet sig i finalen i Ekstrabladets landsdækkende skolefodboldturnering, der spilles den 9. april i Farum Park.

skolebold.jpg

Mandag formiddag vandt Bording-pigerne i en meget dramatisk kamp over Skolen i Midten fra Hornsyld. Det skriver aoh.dk

De to hold skulle ud i straffesparks-konkurrence, og den vandt Bording med 5-4. Og så var der ellers vild jubel og sejrsdans.

Selv om Bording var på udebane var der solid opbakning fra publikum. Der var i dagens anledning sendt busser med tilskuere fra Bording til Hornsyld, og hjemme på skolen blev der fulgt med live på tv og internet.

Der venter nu Skolen på Herredsåsen eller Kalbyrisskolen i finalen i Farum Park, som bliver vist direkte på TV2. Hvem af de hold, der bliver Bordings modstander afgøres den 2. april.

Sidste år vandt Kjellerup Skole i øvrigt finalen i skolefodbold.