Bomberyddere på rådhuset

Bomberydderne fra Skive er nu klar til at undersøge det bombelignende brev på rådhuset i Herning.

bom-ryd2.jpg

Mens de ansatte venter uden for er EOD - bomberydderne fra Skive nu klar til at gå ind på rådhuset i Herning. Politiet har ryddet hele førstesalen på rådhuset efter fund af mistænkeligt brev.

Ved 10.30 tiden fik politiet melding om, at personalet under postsorteringen havde fundet et brev med en bombelignende genstand inden i.

- I brevet var der en masse ledninger og mistænkelige anordninger, fortæller vagtchef Lars Even, Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet har besluttet at evakuere hele førstesalen på Rådhuset, mens EOD undersøger den bombelignende genstand nærmere.

bombryd3.jpg