Bombemanden anholdt

Bombemanden fra Herning blev anholdt i en varmestue

bombe3inet.jpg

Det foregik helt udramatisk, da politiet anholdt den mand, der anbragte en bombelignende genstand ved sygehuset i Herning tidligere i dag, oplyser Kurt Stenfeldt, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Kl. 15.05 fandt politiet manden på varmestuen i Bethaniagade i Herning.

- Det er en desperat handling fra én, som ikke kan få livet til at fungere, fortæller Kurt Stenfeldt.

Baggrunden er, at den 37-årige gerningsmand tidligere i dag har fortalt, at han hellere ville i fængsel, og derfor havde lavet bombetrusselen.

Den bombelignende genstand, en ½ liters sodavandsflaske fyldt med klorvæske og 5 kanonslag bundet omkring, er nu bragt til bombeeksperterne i Skive til nærmere undersøgelse. Farligheden af den vil fremgå af en rapport i morgen.