Bombealarm afblæst

Den mistænkelige pakke er konstateret ufarlig melder poltiet.

bombryd3.jpg

De ansatte på rådhuset i Herning kan nu vende tilbage til deres arbejde.  Bomberydderne fra Skive har nu undersøgt den mistænkelige pakke, og i følge politiet er den ikke farlig.

Det var personale på rådhusets postsortering, der i første omgang fik alarmeret politiet, da de fansdt en pakke med bombelignende indhold.

Det fik politiet til at evakuere hele førstesalen på rådhuset og EOD fra Skive blev tilkaldt.

Nu er pakken blevet undersøgt. Og den var altså ufarligt, oplyser politiet i en pressemeddelelse. Dermed kan alle på rådhuset vende tilbage arbejdet igen. Omkring 200 personer nåede at blive evakueret.