Dalende opbakning: Bokseklubber slår pjalterne sammen

For få tilmeldinger har fået to boksestævner til at slå sig sammen.

Efter dalende tilmeldinger har to bokseklubber valgt at slå sig sammen til en Foto: Frederikke Dammark, TV MIDTVEST

To bokseklubber her i landsdelen har de seneste år kæmpet noget med dalende tilmeldinger til deres årlige stævne.

Men hverken bokseklubben Sant Jørgen i Holstebro og eller Bokseklubben Limfjorden i Skive vil kaste håndklædet i ringen, og derfor har de nu slået sig sammen til et stort stævne.

Læs også Struer-bokser fyldt med selvtillid - vil fortsætte som verdensmester

I denne weekend holder de to klubber så det store fælles internationale stævne. Håbet er at lokke nye unge boksere til.

- Nu har vi kørt Vestjysk Boksecup i 31 år i Holstebro. I 2018 var første gang, at der ingen udenlandsk deltagelse var overhovedet. Der kunne vi godt se, at der skulle ske et eller andet nyt, siger Kasper Hangaard, Næstformand, BK Sct. Jørgen, Holstebro.

- De kontaktede os, og vi havde selv gået med ideen i lang tid, at vi skulle prøve at lave noget sammen, fordi der er ikke uendeligt mange boksere i Danmark - og de boksere, der er, har vi haft lidt konkurrence om i forhold til vores to sportscups, uddyber Allan Nielsen, Formand, BK Limfjord, Skive.

Fortsættelse følger

De to klubber plejer hver at huse omkring 120 boksere til deres stævner - i år er der tilmeldt 196 fra Danmark, Norge, Sverige, Belgien og Holland.

En af dem, der flere gange har været med - både Skive og Holstebro, er 16-årige Joe Joe Fahn.

Bokseren Joe Joe Fahn er glad for det nye og større stævne. Foto: Morten Fyrstenborg, TV MIDTVEST

- Det er meget federe. Der er flere fra udlandet og sådan noget. Før var vi kun en ring, men nu er der to ringe, siger bokseren.

Men med 40 kilometer mellem de to værtsbyer, opstår der udfordringer, når sådan et stævne skal bankes på plads.

Planen er, at samarbejdet skal fortsætte og at næste års stævne skal afvikles i Holstebro.

Du kan se et indslag fra stævnet lørdag herunder:

02:10

To bokseklubber her i landsdelen har de seneste år kæmpet noget med tilmeldingerne til deres årlige stævne.

Luk video