Bojana tilbage til Viborg

Det bliver på mange måder et specielt gensyn, når Viborg HK i Champions League skal møde Buducnost med Bojana Popovic på holdet.

Bojana Popovic.jpg

- Dødens pulje. Sådan beskriver Viborg HKs træner Jakob Vestergaard lodtrækningen til det indledende gruppespil i Champions League. De grønblusede er kommet i gruppe med Buducnost fra Montenegro - klubben som netop har fået Bojana Popovic på holdet.

- Det bliver specielt at skulle møde Bojana nu, hvor hun ikke skal spille i en grøn trøje - især når vi får besøg af hende på hjemmebane, fortæller Viborg-træner, Jakob Vestergaard.

Viborg HK skal desuden møde russiske Dinamo Volgograd, rumænske Cluj, norske Byåsen og makedonske Skopje. Især Volgograd og Byåsen bliver hårde modstanerer for Viborg:

- Spændingsmæssigt er det en fantastisk pulje, men sportsligt er det en hård pulje for os. Vi er tre hold, der har kvalitet til at spille semifinale, så et bliver en meget spændingsmættet pulje, hvor det bliver få mål, der kommer til at afgøre, hvem der går videre, spår Jakob Vestergaard.

Første spillerunde er i weekenden den 8. og 9. oktober.

Se hele Champions League-lodtrækningen her.