Bogtrykkeriet Nørhaven konkurs

Viborg-virksomheden Nørhaven går konkurs. Selskabet bliver likvideret og sandsynligvis erstattet af et nyt selskab.

NoerhavenTrykkeri.jpg

Ledelsen af bogtrykker-virksomheden Nørhaven indgav selv igår i skifteretten konkursbegæring mod selskabet, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Finanskrisen, og især krisen på valutamarkedet, har slået bunden ud af Nørhaven. Nu forsøger ledelsen at starte forfra med et nyt Nørhaven. Her er det planen at de 85 ansatte skal fortsætte virksomheden, der vil få en omsætning på 130 millioner kroner.

11 medarbejdere er blevet sagt op i forbindelse med konkursen.