TV MIDTVEST

Bøgen er sprunget ud

Selvom kalenderen kun siger januar, så er bøgen allerede sprunget ud.

Normalt skal vi hen i april før bøgen springer ud, men ikke i år. Allerede nu er der forårsfornemmelser i luften og bøgen er sprunget ud.

På institutionen Virkelyst i Herning er bøgehækken sprunget ud. Som billederne viser drejer det sig ikke blot om et enkelt blad, men om adskillelige nye skud.

Hvis man kigger på TV2Vejrets opgørelse over, hvor tidligt bøgen er sprunget ud de senere år, så er bøgen alt for tidligt ude i år. Det hidtil tidligste var i 2007, hvor bøgen sprang ud den 29 marts.