Børge Madsen reddede også liv imens andre så på: Det gør mig vred

Det vækker ikke positive følelser hos Børge Vestergaard Madsen at høre om en redningsaktion, hvor tilskuere så til og tog billeder uden at hjælpe. Han har selv stået i samme situation.

- Jeg bliver vred over det, siger Børge Vestergaard Madsen, der selv har prøvet at stå i en situaton
- Jeg bliver vred over det, siger Børge Vestergaard Madsen, der selv har prøvet at stå i en situaton
Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

For Børge Vestergaard Madsen fra Mors var det som et uhyggeligt deja vu, at høre Nicolai Ris' historie om redningsaktionen tirsdag aften. Han har selv stået i en lignende situation.  

- Altså når man ligger dernede og ser folk stå og filme, og ikke komme ned og hjælpe. Man føler sig som en aktør i et freakshow, hvor andre mennesker står deroppe og filmer. Du er den. Det er ikke en fed følelse at stå tilbage med, siger Børge Vestergaard Madsen. 

Tilskuere så på druknende mand uden at gøre noget

Tirsdag aften kørte en ældre mand i havnen i Nykøbing. Den 24-årige morsingbo, Nicolai Ris, var på vej ud at sejle på sin vandscooter, men blev alarmeret af en anden mand på molen, der havde set den synkende bil. 

Nicolai Ris sejlede ind i havnen og redede den ældre mand fra at drukne, imens han kæmpede i vandet stod flere mennesker 50 meter der fra på kajen. Nogle filmede med deres mobiltelefoner. Ingen sprang i vandet for at hjælpe. 

- Jeg kigger jo ikke så meget på kajen. Jeg har fokus på den mand, der ligger og flyder rundt i havnebassinet. Men der står mange mennesker på kajen. På vej hen til ham lægger jeg mærke til, at der står et par stykker og filmer med mobiltelefon, siger Nicolai Ris.    

Uhyggeligt deja vu

For Børge Vestergaard sætter det tankerne i gang, at høre om redningsaktionen i Nykøbing Havn tirsdag. 

- De her dage efter ved jeg af erfaring, at det kører meget rundt i hovedet af ham (NIcolai Ris red.). Jeg håber, der er nogen til at tage sig af ham professionelt. Med de psykiske ting, der godt kan spille en et puds, siger Børge Vestergaard Madsen. 

I sommeren 2014 sprang han selv til ved en ulykke, da et ægtepar kørte i en afvandingskanal ved Vejlerne. Bilen lå med bunden i vejret og var næsten dækket af vand.  

- Jeg hopper i. Jeg ved ikke om jeg svømmer, eller hvad jeg gør, jeg tænker bare på, at jeg skal have dem over vandet, fortalte han dengang til TV MIDTVEST.

Det lykkes Børge Vestergaard Madsen at åbne en dør og få de to ældre mennesker ud af bilen. Han fik dem op at ligge på bunden af bilen over vandet og gik i gang med førstehælp. Manden kom hurtigt til live, men kvinden havde brug for mere hjælp:

- Hende får jeg ikke gang i igen. Derfor er jeg nødt til at kravle op og hente hjælp, fortalte han i 2014.

Biler kører forbi

Børge Vestergaard Madsen havde smidt sko og bukser, og stod derfor drivvåd i underbukser og forsøgte at stoppe de biler, der kørte forbi. De fire første stoppede ikke op. To lastbilchauffører sænkede farten, kiggede, og kørte videre. Børge Vestergaard Madsen sprang selv tilbage i vandet for at fortsætte med hjertemassage, og da var der efterhånden er nogen, der stoppede. 

Til sidst var der en mand, der sluttede sig til Børge Vestergaard Madsen i vandet og hjalp med at trække de to ældre mennesker op på land, men ifølge Børge Vestergaard Madsen var der syv eller otte, der ikke hjalp, og én der tog billeder af situationen med sin mobiltelefon.

Den ældre mand overlevede med Børge Vestergaard Madsens hjælp, men kvinden i bilen omkom i ulykken. Børge Vestergaard Madsen ser mange sammenfald i de to situationer. 

- Det kunne jo lige så godt have endt med døden, hvis ikke den unge mang (NIcolai Ris red.) var kommet forbi, siger Børger Vestergaard Madsen onsdag til TV MIDTVEST. 

- Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der bliver paralyseret, og måske går i en eller anden form for choktilstand. Men så kan man i det mindste holde sig væk og måske prøve at få andre til at gøre noget aktivt. Bare et eller andet, der hjælper. Ringe eller råbe, siger Børge Vestergaard Madsen. 

 - Jeg bliver vred over det. Man behøver ikke hjælpe andre. Man er sig selv nok, siger Børge Vestergaard Madsen. 

Det er fire år siden han selv stod i en lignende situation. Det har påvirket ham og han fortæller, at han har været nødt til at have flere timer hos en psykolog for at bearbejde oplevelsen. 

0:34
En 50-årig socialpædagog fra Mors har netop fået en pris og 10.000 kroner  af Carnigefonden for sin heltemodige