B&O slår Facebook

B&O slår Facebook

På en liste over de mest populære brands i Storbritannien er B&O rykket op som nummer 20. Dermed slår de kendte internationale sværvægtere som Facebook og Adidas.

De mest populære brands i Storbritannien bliver årligt opgjort. Her er B&O rykket 20 pladser frem og ligger nu nummer 20. Kun et andet teknologibrand er placeret højere, nemlig Apple på en 18. plads.

Listen toppes af Rolex, og andre sværvægtere som Google, BBC og Jaguar er også i top tyve. Lige over B&O ligger Guinness.

Listen er lavet ud fra tre kriterier: hvordan brandet skiller sig ud, kvalitet og pålidelighed. Det er forretningsfolk, marketingseksperter og mere end 2.000 forbrugere som har svaret.