B&O-produkter bliver dyrere

Der er penge at spare på en række B&O fjernsyn netop nu. Den 1. maj stiger priserne som direkte konsekvens af dollarkursen.

19Dollarkurs.jpg

Den stigende dollarkurs påvirker nu også virksomheder i Midt- og Vestjylland.

Dollaren er i løbet af et år blevet godt 25 procent mere værd. I dag koster en dollar cirka syv kroner mod kun fem en halv i maj sidste år.

Stigningen påvirker blandt andet Bang og Olufsen i Struer, der nu varsler prisstigninger.

- Det skyldes de råvarer og de materialer, der er brugt på det stiger, der hvor man opkøber de ting. Det er den helt klare årsag, fortæller B&O-forhandler i Bremdal, Morten Kristensen.

Men det er ikke alle produker, der er ramt af prisstigninger

- Det er kun et udpluk af produkterne, hvor der er sket prisstigninger. Højttaler-serien er for eksempel ikke berørt af prisstigninger, siger Morten Kristensen.

De seneste dage er dollarkursen dog faldet en smule, og stigningen på over 25% det senste år vidner om et følsomt marked.