B&O-medarbejdere frygter for salg

B&O's udmeldinger de seneste par døgn afleder frygt blandt medarbejderne. Andre er mere optimistiske.

141223BeO.jpg

Bang & Olufsens udmeldinger de seneste par døgn får nervøsiteten til at sige blandt medarbejderne.

- Jeg er bange for, at vi mister en masse arbejdspladser i Struer. Det er skidt for B&O, medarbejderne og byen. Jeg er virkelig nervøs med den udmelding, der er kommet her, fortæller Grethe Krabbe, som er fællestillidsrepræsentant ved Bang & Olufsen i Struer.

Mandag morgen offentliggjorde koncernen et forventet underskud på knap 100 millioner i andet kvartal. Senere på dagen annoncerede bestyrelsesformand Ole Andersen, at et salg ikke er udelukket. Og det behøver ikke være noget skidt.

- Det behøver ikke at være negativt, at man holder dørene åbne for et eventuelt salg. Vi ser jo flere som Vestas, der arbejder sammen med Mitsubishi, som har været rigtig givtigt for flere, siger Kenneth Koed Lauritzen, som har sin egen B&O-butik i Herning.

Men økonomi og drift er presset - og det bør give stof til eftertanke.

- Ledelsen skal kigge indad, om man nu har gjort tingene med rettidig omhu, siger Grethe Krabbe.

3:44
B&Os bestyrelsesformand siger, at et salg ikke kan udelukkes. Tillidsrepræsentanten frygter, at det vil koste arbejdspladser.