BMX-kører fra Bjerringbro vinder EM-bronze

Simone Tetsche Christensen fra Bjerringbro har vundet bronze til EM.

Sådan så det ud da Simone Tetsche Christensen helt ude til højre fik sin bronzemedalje til EM.
Sådan så det ud da Simone Tetsche Christensen helt ude til højre fik sin bronzemedalje til EM.

Efter en hektisk finale endte den 23-årige BMX-kører Simone Tetsche Christensen på en tredjeplads til EM. 

- Det var virkelig fedt. Jeg synes dagen gik helt som den skulle. Jeg vandt mine indledende runder og kvartfinalen. Og jeg vandt faktisk også semifinalen, så det var dejligt også at kunne slutte på podiet i finalen, siger Simone Tetsche Christensen.

EM blev holdt i den franske by Bordeaux, og selve banen var bygget på et torv midt i byen. 

- Det var en god bane til mig, så det var rigtig fedt. Og så var der bare en sindsyg god stemning, siger Simone Tetsche Christensen. 

Næste mål er VM
Om otte dage rejser Simone Tetsche Christensen så til USA, hvor der bliver holdt VM. 

- Mit mål er at komme i finalen, og jeg vil kæmpe for at komme på podiet, siger Simone Tetsche Christensen. 

Se et portræt af Simone Tetsche Christensen:

4:30
Simone Tetsche Christensen er Danmarks bedste kvindelige BMX-kører. Hendes mod på banen har givet hende succes. Men medaljen har også en bagside