Blue Fox vandt over topholdet

Tilbage på rette kurs med sejr over Aalborg Pirates.

Herning Blue Fox
Foto: Arkiv

Ishockeyspillerne fra Herning Blue Fox har kæmpet noget med at finde formen i denne sæson, men fredag aften var der ingen slinger i valsen, da Blue Fox hjemme vandt 4-2 over topholdet Aalborg Pirates.

Blue Fox kom foran allerede efter tre minutter ved Patrick Madsen, men i anden periode kom gæsterne foran, inden Lasse Lassen fik udlignet. Og i sidste periode sørgede Petri Lammassaari og Daniel Nielsen så for at fjerne al tvivl til glæde for de 2045 tilskuere.

Herning ligger nu på en syvendeplads i Metalligaen med 49 point efter 32 kampe.