Blue Fox: Træneren er fredet

Herning Blue Fox har fået ny træner i Mario Simioni, og han har fået en historisk dårlig start. Alligevel er han fredet, siger direktøren.

Herning_Blue_Fox-jubel3.jpg

Herning Blue Fox har aldrig haft så dårlig en start på en sæson, som tilfældet er i år. Den traditionsrige klub har kun to sejre i de første ni kampe.

Alligevel er den nye træner Maria Simioni fredet, det fastslår klubbens direktør.

- Det er selvfølgelig nemmest, når man bare vinder. Men det er det her, der er fascinerende, og der er sjovt, hvor man ikke lige har nøglen til, hvad der skal gøres. Og så rykker vi sammen i bussen og kigger på, hvad vi kan gøre, siger direktør for Herning Blue Fox Torben Skovsgaard.

I går tabte Blue Fox endnu en kamp i mod Gentofte, men på trods af endnu et nederlag tror ledelsen på, at canadieren kan få vendt kurven og i sidste ende melde holdet ind i mesterskabskampen.

Næste gang Herningholdet skal forsøge at vinde er på fredag. Her spiller Blue Fox ude imod Aalborg Pirates.