Blue Fox tæt på fiasko

Blue Fox tæt på fiasko

Hvis Herning Blue Fox ikke vinder de tre næste kampe, vil det være anden gang på tre år, holdet ryger ud i kvartfinalen

Herning Blue Fox vandt grundspillet i ishockey og måtte derfor selv vælge modstander i kvartfinalen. Alligevel er holdet nu bagud 1-3 i kampe mod Rungsted, og et enkelt nederlag mere betyder derfor exit.

- Man kan finde mange undskyldninger for, hvordan vi er havnet her, men vi har ikke præsteret godt nok her i playoff, i forhold til hvad vi har gjort siden december i grundspillet. Vi mangler at komme op i højeste gear, siger Torben Skovgaard, Direktør, Herning Blue Fox.

Direktøren stadig optimist

Blue Fox har siddet i saksen før. For to år siden blev Herning sendt ud allerede i kvartfinalen af Rødovre. Dengang havde holdet også vundet grundspillet og selv valgt modstander. Alligevel er direktøren fortrøstningsfuld - han tror på en sejr.

- Det er frustrerende at være nede med 3-1 med er de bedste af syv. Men mulighederne for at vinde er der, og vi skal være til stede hele kampen, for ellers kan det blive svært. Det her er jo selvfølgelig ikke det ønskesenarie, vi havde. Men det er situationen, som den er nu, og vi er stadigvæk fortrøstningsfulde - vi har prøvet det i Herning før, og selvom det ikke hjælper, at vi bliver ved med at sige det, så har jeg været truppen i dag, og der er stadig god tro på, at vi kan være med endnu, så vi tror på, at vi kan vinde i dag, siger Torben Skovgaard, Direktør, Herning Blue Fox.

Kvartfinalekamp nummer fem har kampstart klokken 14.00 i Herning.