Blue Fox slutter uden medaljer

Blue Fox slutter uden medaljer

Uafgjort var ikke nok for Herning i den afgørende kamp om bronzen

Herning Blue Fox vandt isligaens grundspil, men står nu tilbage uden metal overhovedet, da holdet kun fik uafgjort i den afgørende bronzekamp mod Frederikshavn White Hawks.

Blue Fox var ellers foran både 1-0 og 2-1, men kunne ikke holde frederikshavnerne fra at score i begge situationer. Det udlignende mål blev sat ind fem minutter før slutfløjt i tredje periode.

I bronzekampene spilles der bedst ud af to kampe, og samlet endte de to kampe med en 5-4 sejr til Frederikshavn, da det første opgør var endt med en sejr til Frederikshavn på et enkelt mål.

Slutspillet har for Herning Blue Fox' vedkommende ikke levet op til en ellers flot sæson, hvor holdet blev vinder af grundspillet. I kvartfinalerne lykkedes det kun med nød og næppe at besejre Rungsted, og i semifinalerne blev det nederlag til Esbjerg. Dermed var der dømt bronzekamp, som altså heller ikke gav resultat. Dermed slutter grundspillets vinder på en samlet fjerdeplads.

Kampfakta

1. Periode00:24 1-0 Kasper Degn (Backman, Uldall)01:37 1-1 Adam Miller (Mylläri, Vock) PP

2. Periode30:15 2-1 Mathias Pedersen (A. Søgaard, T. Andersen)

3. Periode55:28 2-2 Nikolaj Nedermark (Søndergaard, Meyer)

UdvisningerBlue Fox: 6x2 minWhite Hawks: 3x2 min og 1x10 min (Nikolaj Nedermark)

SkudBlue Fox: 25White Hawks: 26

Tilskuere: 1524

Her kan du se et indslag fra TV MIDTVEST i tirsdags om Herning Blue Fox' optakt til bronzekampene

02:03 Luk video