Blokade afblæst for nu: Midlertidig løsning fundet

3F har råbt om blokade mod Vestjysk busser, men nu har parterne fundet en midlertidig løsning

Bus
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Nu har 3F fundet en midlertidig løsning med Vestjysk busser. Men de forhandler fortsat om en mere permanent en af slagsen.

3F havde ellers bebudet blokade og strejke fra i morgen. Men dem der skal køre med Vestjysk Busser kan altså ånde lettet op. Og de er godt tilfredse med der er et lille gennembrud i forhandlingerne.

- Det er jeg ekstremt glad for. Så kan vi være med til at hjælpe dem til ordentlige forhold, fortæller Flemming Sørensen, der er formand i 3F i Holstebro.

Mens den midlertidige løsning er på plads, tror Flemming Sørensen, at der kommer til at gå 8-10 dage endnu, inden noget mere permanent bliver aftalt. Men han fortæller, at der er en rigtig god dialog i gang.

 

1:29
TV MIDTVEST fortalte i sidste uge, at 3F varslede en konflikt med Vestjysk Busser. Firmaet har nemlig netop vundet et stort udbud om transport af blandt andet skolebørn, ældre og handicappede.