Blev tørstig på gåtur: Knuste en rude for at få to Harboe-sodavand

En 48-årig mand blev så tørstig på en gåtur, at han smadrede en rude for at få fat i to Harboe-sodavand.

20180620-142803-4_41mb.jpg
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det er vigtigt at få noget at drikke, når solen står højt og temperaturerne ligeså. Det mantra fulgte en 48-årig mand torsdag, da han stjal to sodavand.

Klokken 18.30 gik tyverialarmen nemlig på Nørlundbanen ved Ejstrupholm, og på overvågningen optræder den 48-årige mand fra Kibæk.

Her knuser han en rude, hvilket får de ansatte til at tilkalde politiet, der kort efter finder manden gående langs vejen mod Kibæk.

- Vi anholder ham, og han erkender at være gående mod Kibæk. Her bliver han så tørstig, da han kommer forbi og ser, at der står to sodavand af mærket Harboe bag ruden, forklarer Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Manden blev løsladt efter afhøring.