Blev kørt ned under jalousidrama

43-årig mand kørte sin eks-kærestes nye kæreste ned - og nikkede eks-kæresten en skalle, oplyser politiet.

Ny politibil, udrykning150713_1_0.jpg

Sent onsdag aften udspillede der sig et større jalousidrama foran et værtshus på Nørrevænget i Silkeborg.

En 41-årig kvinde havde været inde på værtshuset sammen med sin nye kæreste - en 49-årig mand. Da parret kom ud fra værtshuset, blev de opsøgt af kvindens søn. Og mens de stod og talte sammen, kom kvindens eks-mand pludselig kørende i sin bil og påkørte kvindens nye kæreste, hvorefter han steg ud af bilen og nikkede kvinden en skalle.

Det oplyser lokalpolitiet i Silkeborg.

Den 49-årige mand faldt bagover, da han blev påkørt, men skulle ifølge politiet ikke være kommet alvorligt til skade. Kvinden flækkede en tand.

Eksmanden - en 43-årig mand Silkeborg-egnen - blev kort efter anholdt af en af politiets hundepatruljer. Han er nu sigtet for vold og for at overtræde straffelovens paragraf 252, der handler om at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. En paragraf der kan give op til otte års fængsel.

Politiet overvejer nu at fremstille ham i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.