Blev Kaj Munk advaret?

Ny kilde er dukket op i Kaj Munk-sag

KajMunk.jpg

Kunne attentatet mod digterpræsten Kaj Munk fra Vedersø være undgået? Det spørgsmål stiller ikke mindst Munks familie sig selv i disse dage.

Den 4. januar 1944 blev Kaj Munk skudt af en gruppe på fem SS-folk. Men noget tyder på, at den danske modstandbevægelse gjorde, hvad den kunne, for at advare digterpræsten, få dage før han blev skudt.

Men nu fortæller en kilde til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at modstandsmanden Børge Eriksen skulle være troppet op på Kaj Munks bopæl Vedersø Præstegård. Angiveligt for at overtale ham til at gå under jorden. Men Kaj Munk afviste at tale med Børge Eriksen.