Blaudzun sportsdirektør for Christina Watches

I dag blev det offentliggjort, at Michael Blaudzun har indgået en aftale med Christina Hembos cykelhold.

081210_Christina_Hembo.jpg

Michael Blaudzun er manden, der får ansvaret for at indfri cykelholdet Christina Watches' sportslige ambitioner. Det blev afsløret i dag, efter flere eksperter allerede havde peget på den forhåndværende CSC-rytter som den oplagte til posten som sportsdirektør. Michael Blaudzun, der kommer fra Herning, har tidligere været sportsdirektør for Team Designa Køkken, indtil dette hold lukkede i år. 

Rytterne på det nye hold er endnu ikke offentliggjort, men den nye sportsdirektør mener ikke, vi skal vente længe endnu:

- Lur mig om, der ikke kommer en meddelelse igen snart, startskuddet er skudt i gang til et nyt cykelhold, og der bliver arbejdet på højtryk i kulissen, så der er fint, siger Michael Blaudzun til Feltet.dk.