Bjorkstrand forlader Blue Fox

Den dobbelte målscorer i den syvende og sidste finale Patrick Bjorkstrand har spillet sin sidste kamp for Blue Fox i denne omgang.

bjorkstrandinet.jpg

Efter 3 sæsoner i blåt sættes kursen mod Sverige, hvor Mora i Allsvenskan, bliver den nye klub for Patrick. Det skriver Herning Blue Fox på sin hjemmeside.

Blue Fox er ked tabet af Patrick, men glæder sig samtidigt over, at Patrick har fundet en god klub til at udvikle sig videre.

 - Det har været 3 fantastiske år i Herning Blue Fox trøjen med 3 medaljer til følge. Mit hjerte ligger i Herning, hvor jeg, siden jeg fik skøjter på, har spillet for den blå-gule trøje.Men jeg føler også, at det nu er det rette tidspunkt til at tage skridtet videre. Allsvenskan er en god liga og et godt sted at udvikle sig som spiller, siger Patrick Bjorkstrand til hjemmesiden.

I den svenske klub bliver han bl.a. holdkammerat med Mustokovs, som var hans modstander i finalen mod Odense Bulldogs.