Biskop om ny minister: Spændende

Karsten Nissen glæder sig til samarbejdet med Manu Sareen,

031011_2Manu_Sareen.jpg

Biskoppen i Viborg, Karsten Nissen, blev noget forbavset, da han hørte, at den radikale Manu Sareen skal være kirkeminister i Helle Thorning-Schmidts nye regering.

- Men jeg tænte også, at det kan blive ret så spændende. Manu Sareen har altid på mig virket som en sympatisk politiker, når jeg har set ham i fjernsynet, siger Karsten Nissen.

Bør blive i folkekirken

Manu Sareen har tidligere truet med at melde sig ud af folkekirken - men det behøver ikke at være et problem, siger Nissen.

- Der står ingen steder, at en kirkeminister skal være medlem af folkekirken. Det er nok en fordel, at han er det, og jeg vil råde ham til at bevare den konvolut i lommen mange år endnu.

Karsten Nissen finder det interessant, at Danmark for første gang får en kirkeminister med indvandrerbaggrund.

- Det er spændende, at et menneske født i Indien, i Punjab, får ansvaret for den politiske ledelse af den danske folkekirke.

Karsten Nissen fortæller her om sin første reaktion på den nye kirkeminister:

3:03