Birthe-morder skal have strengest mulige straf

Om få timer falder dommens strafudmåling. Anklageren i Birthe-drabet forlanger forvaring i sikker celle på ubestemt tid.

skilt_statsadvokaten_Viborg.jpg

Anklager Peter Brøndt Jørgensen gjorde kort proces i formiddag mod den somaliske drabsmand fra Holstebro. Han skal i forvaring på ubestemt tid, i den mest sikre afdeling på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, hvis det står til ham.

- Det er det, vi kan gøre. Det er den strengest mulige straf, vi kan give i Danmark, sagde Peter Brøndt Jørgensen under proceduren.

Den 29-årige somalier blev i sidste uge dømt for mordet på socialrådgiver Birthe Christiansen den 27. januar på Jobcentrentrets parkeringsplads i Holstebro. Han virkede helt rolig og sagde nej tak på dansk, da han blev spurgt om han havde indsigelser mod anklagerens procedure.