Birn har millionoverskud

Efter et par hårde år med effektiviseringer ruller millionerne igen ind hos virksomheden Vald. Birn.

Valdemar Birn.jpg

Holstebrostøberiet Vald. Birn tjener igen penge. Seneste regnskab viser et overskud på 57,9 millioner kroner efter skat.

 - Vores medarbejdere er blevet meget mere effektive. Under krisen har vi lavet forbedringer og effektiviseringer, fortæller den administrerende direktør Jens Axel Birn og fortsætter.

 - Det er de effektiviseringer, som vi nu mærker resultatet af.

Endelig fremgang

Millionoverskuddet kommer tiltrængt. Regnskabsårene 2007, 2008 og 2009 gav et samlet underskud på små 100 millioner kroner. I sidste regnskabsår, 2010, fik virksomheden et plus på 15 millioner kroner.

Virksomheden har 600 medarbejdere, samt 150 ansatte i Kina.