Biogasanlæg i økonomiske problemer

Morsø Bioenergi håber nu på hjælp fra regeringen. Mange landmænd har investeret i anlægget og risikerer at blive påvirket af den dårlige økonomi.

221111biogas.jpg

Visionerne var store da Morsø Bioenergi blev etableret i 2009, men efter flere store millionunderskud ser eventyret ikke så lyst ud.

- Sidste år havde vi et underskud på 4,5 million, og jeg frygter, at underskuddet bliver endnu større i år. Det betyder, at vores egenkapital er væk, og når man står i finansiel stabilitet, giver det nogle rigtig store udfordringer, som vi er nødt til at have løst, siger Anders Bovbjerg, bestyrelsesformand for Morsø Bioenergi 

Håber på hjælp fra Christiansborg

Morsø Bioenergi har været ramt af flere tekniske problemer, som har medført store ekstraregninger. Det har betydet, at gasproduktionen har været lavere end forventet. Men det store problem ligger i, at afregningsprisen for biogassen er for lav til, at det kan løbe rundt. Derfor sætter anlægget sin lid til, at regeringen vil sætte afregningsprisen op.

Fjordbank Mors trækker spor

Anlæggets primære bankforbindelse var Fjordbank Mors, og efter banken er krakket, stiger renteudgifterne med en hel million fra næste år.

Store konsekevnser for landmænd

70 landmænd har investeret i projektet, og hvis biogas anlægget går konkurs, frygter Landbo Limfjord, at det vil trække flere landmænd med sig.  

- Landmændene er i forvejen hårdt pressede på grund af krakket i Fjordbank Mors, så det her er bestemt ikke det, landmændene har brug for, siger Claus Clausen, formand for Landbo Limfjord

Se herunder bestyrelsesformand Anders Bovbjerg fra Morsø Bioeneri give sit bud på hvad der skal til for at vende udviklingen.

0:30

 

2:07
Egenkapitalen er væk og værket kører med millionunderskud