Biogas-projekt vakler

Et privat biogas-projekt i Spjald mangler finansieringen efter at Fødevareministeriet har valgt ikke at støtte projektet.

191212_Biogas.jpg

Landmand og byrådsmedlem Knud Christensen fra Spjald havde sammen med otte andre landmænd lagt store planer for et nyt biogas-eventyr. Projektet ville koste 24 millioner kroner, og landmændene havde søgt staten om tilskud.

Det var et beløb på godt seks millioner kroner, som landmændene havde håbet at få fra staten.

- Vi havde planer om et visionært projekt, som adskiller sig fra normale biogas-anlæg. Men det er nok det der gør, at vi ikke får støtten, siger Knud Christensen.

Rammer Spjald

Det var meningen, at biogas-projektet skulle levere til varmeværket i Spjald. Men de må nu højest sandsynligt fortsætte med naturgas.

- Jeg skal lige sunde mig over det her, og så må vi se på andre muligheder. Men det er nok tvivlsomt, at vi kan finde finansieringen, siger Knud Christensen.

Se her et indslag om Knud Christensens planer og biogas i Ringkøbing-Skjern:

2:05
Biogas er det nye fokusområde. Om otte år skal der være mere end 50 anlæg i Ringkøbing-Skjern kommune.