Biogas-eventyr i fare

Danmarks største bioanlæg skal ligge ved Videbæk. Men for at anlægget skal blive en realitet, skal der større politisk opbakning til.

20120119biogas.jpg

Arla har planer om at bygge Danmarks største biogasanlæg ved Videbæk. Et sådan projekt vil koste 200 millioner kroner og skabe masser af arbejdspladser. Men politikerne tøver med at bakke op om projektet. For at byggeriet skal blive en realitet, skal en ny energiaftale nemlig give en bedre økonomisk støtte til biogas. Den energiaftale forhandler Folketinget om i disse dage.

Gylle er miljøvenligt

Formålet med at bygge biogasanlægget er at blive mere miljørigtige, og Arla vil gå fra at bruge naturgas til biogas i deres produktion. Dermed regner de med at sænke deres CO2 udslip med 25%.

Udover at politikerne skal bakke op om biogas, så skal også landmændene være med på vognen. De skal nemlig levere gylle til anlægget. 25 millioner kubikmeter gas skal Arla bruge til værket, og det kræver, at landmændene især kan levere masser af gylle.

180 landmænd var torsdag inviteret til møde omkring anlægget.