Bingo-røvere anholdt

En 20-årig mand blev onsdag eftermiddag fængslet for røveriet mod Bingofun i Holstebro i januar. En 22-årig mand er også sigtet

140410Bingoroever.jpg

Politiet mener nu, at have anholdt gerningsmændene bag røveriet mod Bingofun i Holstebro den 25. januar.

Onsdag eftermiddag blev en 20-årig og en 22-årig mand fra Trekanten i Holstebro fremstillet i grundlovsforhør.

Under røveriet lykkedes det for en maskeret mand at slippe afsted med 8.000 kroner i kontanter.

Flere sigtelser

Udover røveriet mod Bingofun er mændene også sigtet for et indbrud i en villa på Offenbachsvej samme dag, hvor de ifølge sigtelsen stjal den bil, der blev brugt under røveriet.

Dagen før skulle mændene også have forsøgt at bryde ind i et andet hus i Holstebro, ved at smadre en rude. Selvom de kastede et jernrør efter husets ejer, mislykkedes forsøget.

En fængsling og en løsladelse

Dommeren valgte at fængsle den 20-årige mand i fire uger - mens den 22-årige mand blev løsladt.

Anklagemyndigheden har dog opretholdt sigtelsen mod den 22-årige, og kæret afgørelsen til Landsretten. De vil tage stilling til sagen i løbet af torsdag.

Den 27. januar 2014 besøgte TV MIDTVEST bingocentret, og talte med den ekspedient, der var på arbejde under røveriet: