Bilvrag er ikke politiets problem

Det er ikke politiets opgave at fjerne bilvrag, der skæmmer landevejene i landsdelen.

24092012bilvrag.jpg

I mere end en uge har bilvrag fået lov at stå uberørte hen i rabatten to steder på landevejen mellem Holstebro og Viborg.

Den ene bil er brændt helt ud, mens den anden har været involveret i en trafikulykke.

Selvom bilvragene nu har fået lov at stå i flere dage, så afviser Politiet, at det er deres opgave at fjerne bilen.

 - Politiet vurderer i første omgang om køretøjet er til fare eller ulempe for trafikken, og er køretøjet ikke det, så det op til kommunen i samarbejde med ejeren at fjerne køretøjet, siger sekretariatschef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jacob Berger Nielsen.

24092012bilvrag1.jpg