Biltyv stak af med 5-årig - i dag får han dom

I februar stjal en narkoman tre forskellige biler i Herning. I den sidste sad en fem-årig dreng på passagersædet. Torsdag skal han for en dommer.

pizzatyv.jpg

I dag torsdag får en narkoman sin dom, efter han i februar var centrum for en regulær menneskejagt i Herning.

Det lykkedes ham at stjæle tre biler i løbet af to timer, den første ved SevenEleven i Herning midtby, hvor han truede en mand til at udlevere sin Golf.

Slog hjælper med sten

Efter at have påkørt en anden bil, kørte han fast ved Gødstrupvej i Tjørring. En anden mand forsøgte at hjælpe ham fri, men narkomanen slog hjælperen i hovedet med en stor sten, og stjal hans Fiat Punto.

Stak af med 5-årig

Det dramatiske forløb tog sit højdepunkt, da manden tre kvarter senere kom forbi et pizzaria i Herning.  I pizzabilen sad buddets 5-årige søn, men det stoppede ikke narkomanen. Han stjal bilen og kørte derfra. To mænd satte efter bilen, og det lykkedes at indhente den, fordi narkomanen kørte fast i noget græs.

Manden blev tilbageholdt, og politiet valgte at sigte ham for i alt 13 forhold.

- I min tid hos politiet har jeg aldrig været med til at sigte en mand for så mange forhold på ét døgn, sagde vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi dengang til TV MIDTVEST.

Se de to indslag der blev bragt på TV MIDTVEST  i februar herunder:

1:45
Politiet har anholdt og fængslet en mand efter en serie af voldsomme bilrøverier i Herning:

1:48
Det blev en voldsom oplevelse for adskillige mennesker at møde den 22-årige gerningsmand på hans vanvittige tur: