Billigt transport til unge

Venstres transportminister vil indføre et nyt "Hypercard" til unge mellem 16 og 19 år.

Xbus.jpg

Med det nye "Hypercard" skal de unge kunne rejse frit med lokale busser i hele Danmark døgnet rundt. Kortet kommer formentlig til at koste omkring 300 kroner, og skal i første omgang indføres som et to-årigt forsøg.

Ud over bus i hele landet, vil de unge også få adgang til al kollektiv trafik i det område de bor i.

- Jeg er meget begejstret for dette forslag, der giver enorme forbedringer til de unge over hele landet. Ikke mindst unge i landdistrikterne vil få stor gavn af den foreslåede ordning, der også indebærer et Danmark i bedre balance, skriver venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentzen i en pressemeddelelse.

Forsøget med "Hypercard" kommer til at koste 200 millioner om året. Venstre foreslår at pengene skal tages fra den buspulje, der blev afsat i trafikaftalen fra januar 2009.