Billigere fjernvarme i Viborg

Det bliver 900 kroner billigere for et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter at varme huset op med fjernvarme fra Viborg Fjernvarme. Det meddelte selskabet på en ekstraordinær generalforsamling tirsdag aften.

ViborgFjernvarme_0.jpg

Der var positive nyheder til de fremmødte på den anden ekstraordinære generalforsamling i Viborg Fjernvarme. Under punktet eventuelt kom Viborg Fjernvarmes bestyrelsesformand med.

- Baggrunden for, at vi kan sænke prisen er blandt andet, at vores varmeleverandør, Energi Viborg, har sænket prisen, og så har vi gennemført en række besparelser på driften, fortæller direktør Morten Abildgaard til Viborg Stifts Folkeblad.

Hævede prisen i februar

Tidligere i år blev fjernvarmeforbrugerne ellers stillet prisstigninger i udsigt. I februar betød nye energiafgifter til staten, at den gennemsnitlige forbruger skulle have 1000 kroner mere op af lommen om året.

- Vi har fået smækket, så der venter ikke umiddelbart en ny regning, når og hvis der kommer en afgift på biobrændsel, og vores intention er, at vi skal fortsætte med at rationalisere driften, så vi kan sænke varmeprisen yderligere i de kommende år - vel at mærke uden at vi skærer i investeringerne i den løbende renovering af ledningsnettet, siger Morten Abildgaard til avisen.