Biller, svampe og møl: Vores skove er under angreb

Flere træsorter er ramt af sygdomme eller insektangreb, og forskerne arbejder på højtryk for at holde styr på skovenes sundhed.

Det kræver præcist udstyr at lokalisere de enkelte træer. Foto: Uffe Bregendahl, TV MIDTVEST

Målehold 4 forsøger at finde det præcise punkt i skoven, som de skal arbejde ud fra i dag. Foto: Uffe Bregendahl, TV MIDTVEST

Målingerne fra skovene bliver løbende registreret på computeren. Foto: Uffe Bregendahl, TV MIDTVEST

Landmåler Jette Grønlund Cordius har sin arbejdsdag ude i skovene, hvor hun registrerer data. Foto: Uffe Bregendahl, TV MIDTVEST

1 af 4

Først blev elmetræerne angrebet af en bille. Så fik asketræerne en svampesygdom. Senest er der gået både møl og kræft i kastanjetræerne.

De danske skove er generelt sunde, men de er samtidig under konstant angreb fra flere sider, og ifølge forskerne er der flere trusler, som ligger og lurer i kulissen.

- Jeg kunne nævne mange sygdomme og insekter, der kan komme til at give problemer. Der er mange derude, som vi af al magt prøver at holde væk, siger Iben Margrete Thomsen, der er seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Iben Margrete Thomsen forsker i skovenes sundhed. Foto: Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST

Og det er ikke altid en nem opgave at holde farerne væk:

- Nogle gange kan man ikke gøre noget, men så kan man i det mindste forberede sig og have et beredskab klar, så vi kan gribe ind, hvis det pludselig bliver nødvendigt, siger Iben Margrete Thomsen.

Træernes sundhed bliver løbende registreret

For at holde øje med skovene, har universitetet sendt hold ud i naturen for at tage prøver, som forskerne kan analysere. Fire hold i hele Danmark undersøger tilfældigt udvalgte felter af skov på 200 gange 200 meter. Ud fra hvert hjørne af feltet bliver der undersøgt et område inden for en 15 meter stor cirkel.

Jette Grønlund Cordius måler bevoksningen med et prismerelaskop. Foto: Uffe Bregendahl, TV MIDTVEST

Et af holdene består af Henning Aagaard Johansen og Jette Grønlund Cordius, som i løbet af sommeren skal forbi 650 punkter i Midtjylland, der alle skal registreres grundigt.

- Vi starter med at måle jorden og se på jordforholdene inden for en cirkel på 15 meter fra punktet. Så går vi videre og kigger på, hvilke træer der er, vi måler tykkelsen af dem, højden og deres sundhed. Og på de permanente punkter, som vi undersøger flere gange, der ser vi specifikt på hver eneste plante inden for 5 meter fra punktet, siger Jette Grønlund Cordius.

Henning Aagaard Johansen er den anden halvdel af Målehold 4, som kører rundt i Midtjylland. Foto: Uffe Bregendahl, TV MIDTVEST

Hvert punkt tager et par timer at gennemtjekke og registrere, og her skal holdet blandt andet lægge mærke til, om der har været eksempelvis borebiller eller svamp på spil. 

- Vi møder ofte ask som har sygdommen asketoptørre, og det har vi jo fulgt gennem årene, hvor det til tider har været rigtig slemt. Asketoptørre ødelægger tilvæksten på asketræerne og når de så bliver angrebet af den år efter år, så sætter honningsvampen ind og slår dem til sidst ihjel, siger Henning Aagaard Johansen.

Sådan kan vi redde træerne

Det er helt naturligt, at træernes sundhed bølger op og ned, og at der i perioder vil være mange træer, der dør. Men på grund af især globalisering og global opvarmning er bølgerne blevet hurtigere og voldsommere, og det betyder, at forskerne skal være ekstra opmærksomme på, hvordan det går med træerne.

Frygten er, at der er et eller andet derude, som vi ikke kender endnu.

Iben Margrete Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

- Som plantepateolog og ekspert i sygdomme på træer, så frygter jeg invasive arter som følge af globalisering. At vi indfører plantemateriale fra alle steder i verden og risikerer at få nogle blinde passagerer med. Nogle af dem gør ingen skade, men andre kan blive problematiske. Det gælder ikke kun svampe og insekter, men også andre planter som kommer ud i vores natur og nogle gange bliver sat derud med vilje, siger Iben Margrete Thomsen.

For at give træerne den bedste chance for at overleve, skal vi være mere opmærksomme på, hvordan vi planter dem.

- Det bedste man kan gøre, er at sprede træartsvalget, og det gør man allerede rigtig meget. I Københavns Kommune har man for eksempel en politik om, at der ikke må være mere end ti procent af en bestemt træart i byen. Når man når op på det, så planter man simpelthen ikke mere, siger lektor Hans Peter Ravn fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Hans Peter Ravn er i gang med at artsbestemme en bille. Foto: Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST

Hvordan det kommer til at gå med de forskellige sygdomme, der angriber vores træer, kan forskerne kun gisne om, men de er sikre på, at der vil komme flere til.

- Én ting er det, vi kender til. Det kan vi forsøge at beskytte os imod. Det farlige er jo det, vi ikke kender på forhånd. Der var ingen, der kendte elmesygen, før den kom til Europa. Der var ingen, der kendte asketoptørren, før den kom til Europa og pludselig gik amok på de europæiske asketræer. Så frygten er, at der er et eller andet derude, som vi ikke kender endnu, siger Iben Margrete Thomsen.

Det kan du selv gøre

  • Skyl jorden af støvler og sko, når du har været ude at rejse, så du ikke slæber noget med hjem.
  • Lad være med at tage grene eller andre bidder af naturen med hjem fra udlandet.
  • Plant fortrinsvis træer og buske fra Danmark i din have.
  • Hvis du finder en smitsom sygdom eller et skadedyr enten i egen have eller i naturen - en såkaldt karantæneskadegører - så skal du anmelde den til NaturErhvervsstyrelsen.

Kilde: Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Sektion for Skov, Natur og Biomasse
09:32

Se hele indslaget her.

Luk video

Læs også Nu dør kastanjetræerne