BILLEDER: Stort fragtskib reddet

Redningsbåden i Thyborøn kom ud for sin største opgave nogensinde, da et 4.300 tons-tungt fragtskib i nat måtte reddes i land.

RedningSkib01.jpg

Redningsstationen i Thyborøn fik anmeldelsen kl. 20.15 om, at et fragtskib havde fået motorstop 17 sømil vest for Thyborøn.

Skibet var på vej fra Svendborg til Harwich i England.

4.300 ton

Redningsbåden Martha Lerche fra Thyborøn måtte ud for at redde skibet. Men det var en vanskelig opgave.

Skibet var på 4.300 tons. I de 23 år Martha Lerche har sejlet fra Thyborøn, har det aldrig måtte trække så stort et skib i land.

- Det var lige på grænsen til, hvad vi kunne klare. Det gik fint, men vi kunne ikke have klaret et skib, der var ret meget større, fortæller stationsleder og bådfører Villy Jakobsgaard fra Redningsstationen i Thyborøn.

Skal repareres

Fragtskibet ligger nu i Thyborøn havn. Motoren skal efterses og repareres af en smed i Thyborøn, inden det kan sejle videre. Det er endnu uvist, hvad der har forsaget motorstoppet.

RedningSkib02.jpg

RedningSkib03.jpg

RedningSkib04.jpg

RedningSkib05.jpg

RedningSkib06.jpg