Billeder: Pukkelhval strandet

En død pukkelhval er skyllet op på stranden ved Stenbjerg. Det er yderst sjældent, at pukkelhvaler strander i Danmark.

050715Hval.jpg

Fem personer fra Statens Naturhistoriske Museum er på vej til Stenbjerg Strand, hvor der ligger en død pukkelhval. Sidste gang en pukkelhval strandede i Danmark var i 1905.

- Pukkelhvaler er ret sjældne i Danmark, der er et par observationer om året. Vi har kun ét skellet fra en pukkelhval, og det er over 100 år gammelt. Det er sjældent, de strander, forklarer Morten Tange Olsen fra Statens Naturhistoriske Museum.

Statens Naturhistoriske Museum fik indberetningen om hvalen i tirsdags. Den 7 meter lange hval er allerede gået i forrådnelse.

- Den er meget rådden, så det er ikke muligt at tage prøver fra den. Den har sandsynligvis ligget ude i vandet et stykke tid. Vi kan se, at der er bøjer og reb om halen, og det kan den godt være død af. Men vi ved det ikke endnu, siger Morten Tange Olsen, der er på vej til Thy.

Mandag formiddag begynder arbejdet med at skære hvalen i stykker. Det vil tage omkring en halv dag, gætter Morten Tange Olsen på.

- Skellettet skal med til København, hvor det skal bearbejdes, og så skal det indgå som en del af udstillingen på det nye museum, siger han.

Sidste gang der blev fundet en strandet pukkelhval var ved Lønstrup i Nordjylland.

050715Hval2.jpg

050715Hval3.jpg

050715Hval4.jpg

050715Hval5.jpg

050715Hval6.jpg

050715Hval7.jpg