Billeder: Politiet har fundet Nettorøverens tøj

Politiet offentliggører billeder af Netto-røverens tøj.

nettoroever.jpg

Politiet offentliggører nu billeder af røverens tøj fra røveriet mod Netto i Viborg 1. juni. Dengang røvede en mand butikken med en 15 cm lang kniv kort før lukketid.

Politiet fandt røverens maske, tøj og den pose, han smed pengene i under røveriet. Tingene blev fundet i Bibliotekshaven ikke langt fra Netto. Herfra fører sporet ned mod banegården.

- Hvis nogen kan genkende tøjet eller habitposen vil vi meget gerne høre fra dem, siger Aleks Jensen fra lokalpolitiet i Viborg.

Røverens tøj:

Røveren havde denne sorte The North Face jakke på under røveriet:

jakke.jpg

Under jakken havde røveren denne skjorte på:

skjorte.jpg

Tøjet blev fundet i denne habitpose:

pose.jpg

Maske genkendt

Under røveriet bar røveren denne maske:

maske.jpg

Røverens maske er blevet genkendt af en kvindelig butiksassistent. Kvinden fortæller, at hun solgte masken i butikken Billig Billy kl 12.30 samme dag.

Da han købte masken, sagde manden, at han ville have den i en pose, da folk på gaden ellers kunne tro, han ville røve nogen.

Butiksassisten solgte den til en mand med følgende signalement:- Mand på 20-22 år- 175 cm høj- Almindelig/slank af bygning- Lyst/blond hår- Solbrændt hud- Iført blå cowboybukser- Talte langsomt og omhyggeligt dansk

Røverens tøj bliver nu testet for DNA-spor.