TV MIDTVEST

BILLEDER: Pokaltriumf for Viborg

Sådan fejrede Viborg-spillerne pokaltitel nummer ni.

Håndboldkvinderne fra Viborg sikrede sig lørdag klubbens niende pokaltitel.

De forsvarende mestre vandt i Arena Midt i Kjellerup 33-28 over Team Esbjerg. Midtjyderne kom hurtigt foran med fem mål - alligevel førte Esbjerg med et mål ved pausen, inden Viborg trak fra i anden halvleg.

Selv om viborgenserne har masser af medaljer i pokalskabet, fornemmede man tydeligt, at det for spillerne ikke bare var endnu en titel i rækken.

 - Vi havde et lidt skidt år sidste år. Og vi ville rigtig gerne revanchere det i år og vise, at vi er et kommende storhold, sagde Maria Fisker til TV/MIDT-VEST efter kampen.